Friis Kaffe & Te

Jægergårdsgade 84

Når du træder ind i butikken vil du straks mærke den helt særlige stemning. Det første du møder er en ubeskrivelig dejlig duft af kaffe, te og chokolade. Det næste du møder er et imødekommende og smilende personale, som er der for at hjælpe dig. Du vil straks fornemme, at god service og tid til kunden er i højsæde.

På hylderne finder du finder masser af lækkerier, og du må gerne åbne tedåserne og dufte dig igennem Århus’ største udvalg. Du finder også hele sortimentet fra Xocolatl, da vi er hovedforhandler her i Århus. Vidste du forresten, at Xocolatl er kåret som Danmarks bedste chokolade?

Gå videre på opdagelse i vores flotte nye vin-afdeling med smukke Riedel-glas og vine/spiritus fra H. J. Hansen, som er Danmarks største vinimportør. Lad dig inspirere at de mange gode tilbud og de nyeste trends.

Er du en virksomhed, så benyt dig af vores 14 års erfaring med erhvervsgaver. Vi har mange faste firmakunder, som året rundt blot ringer eller mailer, når de har brug for vingaver eller gavekurve. Vi er effektive og pakker fra time til time, men vi går aldrig på kompromis med kvaliteten. Så derfor kan du trygt overlade opgaven til os.

Vil du vide mere om vores daglige færden, så følg os på Facebook og Instagram @friiskaffeogtexocolatl